torsdag den 30. juni 2011

Sikken én dag...

... og den er ikke slut endnu. Snare tvært imod.


Jeg fik pakket mine cookies - dem der var værd at pakke - igår og nu er det lagt ned i kassen til turen sydpå.
   jeg fik ikke lavet RI'en til flooding tynd nok, så jeg måtte improvisere også mistede jeg helt tålmodigheden med med det hele. Næste gang må blive bedre. Heldigvis er det jo kager, så man kan altid spise beviserne.


I har set blomsterne, her er figuren så. Hvis der er nogen tvivl kan jeg afslører at det skal ligne Snoopy, på danske hedder han vidst Nuser.
   Kagen er bagt så skal jeg bare lave mousse og smørcremen imorgen.


Jeg fik også svunget penslen igår. Jeg kan ikke male billeder, men for mig handler det mere om ord. Helst inspirerede ord. Næste gang skal jeg lave den til mig selv, det var originalt tanken at jeg bare skulle lave én måske to til mig selv. Jeg kan godt lidt at blive mindet om at livet ikke er så slemt, når jeg går og er lidt nede.


Afsløret. Her er hvad jeg havde gemt i kasserne. Mine første fimo ting.  Jeg har været igang med at folde flere kasser for jeg fandt tid til at lave nogle flere igår.


Også sent igår skete det: Der var noget jeg havde glemt! Jeg skulle jo lave en pak bund til kagen. Klokken blev altså over tolv inden jeg gik i seng. Jeg sprang både godnat-bogen og mine ryg øvelser over for jeg var så udmattet.

onsdag den 29. juni 2011

Puha! Det er hårdt at være kreativ, når...

... ens aktivitets kurve først kravler opad efter klokken tretten, men man tvinger sig til at stå op omkring ni eller ti - og tvinge sig selv i seng mellem tolv og et. Det er ganske perfekt når man studere, der er ikke nogen forstyrrende tanker til at distrahere i undervisningen mellem otte og tretten, hvilket gør, at jeg er en dygtig elev.

Jeg har så meget jeg gerne vil og rigtig meget jeg gerne skal. Jeg synes det er svært at få det hele til at lykkes.


Jeg har besluttet at der med smykker skal være noget permanent i mit liv, så jeg forsynede mig i Tiger med værktøj og lidt udstyr. Jeg arvede et pænt lager af de der små perler så der er nok at tage fat i. Jeg købte godt nok maling igår, men jeg skulle faktisk ikke bruge store mænger farve, men mest hvidt. Forklaringen kan jeg forhåbentlig give senere for planen er at jeg skal male i dag.


Jeg er ved at gøre klar til en kage, så igår - da jeg endelig havde fået ståltråd - fik jeg lavet blomsterne og hjerter. Da blomsterne nu er hårde kan jeg komme igang med den store figur. Den skal gerne være færdig  i aften, så den kan blive hård og fast til rejsen.


Jeg foldede liiige et par origami kasser igår inden sengetid. Hvad der er inden i vil jeg vente med at lægge op til senere. Jeg skal nemlig lige regne ud hvordan det gøres bedst muligt.
   Jeg elsker faktisk at tage billeder, jeg mangler bare noget ordenligt udstyr, men hvem ved måske jeg får mulighed for at spare sammen på et tidspunkt.

Tilbage til "arbejdet" der er meget at nå og kun ni timer til sengetid.

tirsdag den 28. juni 2011

Summer shopping

Sommeren er for alvor kommen! Der ligger endnu engang masser af let påklædte, unge mennsker og steger i deres eget fedt i gårdhaven. Jeg er ikke en af dem. Jeg nøjes med at åbne døren udtil.
   Jeg har længe gået og boblet med ideer til ikke-kage hobby ting. Jeg er lidt over det hele nu, hvor jeg har været ud og købe ind til den sidste store hobby typer, som jeg ikke har materialer til og så lidt nyt til de andre.


Jeg tog min "htx'er" hat på, da jeg kom hjem og brugte mit indbyggede webcam til at tage billedet med. Man føler sig lidt dum, når man står og svinger med sin laptop på den måde! Men! Det var besværet værd, nu kan man da i hver fald se hvad det meste af det forstiller.
   Hvis man nu starter fra venstre: Lak på spray*, fire tuber acrylmaling (hvad, blå, rød, gul)**, seks lærreder, pensler**, en blyant med cupcakes og cupcake viskelæder**, én stor keramisk cubcake til nips ting**, én lille cupcake til pynt**, fire lagkagestykke**, Leaf Green Wilton pasta***, Sort Foodwriter pen***, én pose blomsterståltråd hvid #30 36cm***, 10 cellofan poser*, tre pakker fimo (lavendel, granit, julerød)*, én pose smykkestave med loop*.
   Sikke en masse. Jeg har været hos SpecialKøbmanden efter min ordre ***, jeg skal nemlig bruge ståltråden til en caketopper, tog jeg vejen forbi Frederiksbergcenteret i Søstrene Grene** og der var bare mange ting i kage tema! Det var helt svært at styre sig. Efter Søstrene skulle jeg lige forbi Panduro*, jeg havde brug for nogle poser til mine cookies også ville jeg bare liiiige se på det der fimo noget også kom jeg til at købe lidt. Så nu må det prøves, der er simpelt hen ikke andet for.
   Hov! Den lille fætter her troede den kunne undslippe at blive fotograferet, men den gik ikke! Den er også fra Søstrene Grene.

Nå jeg må heller spring igang, jeg har en masse forskelligt at lave inden weekenden.

mandag den 27. juni 2011

Cookies 'n' credit

Lad mig lægge ud med at sige følgende: Jeg går meget op i credits. Jeg taler ikke om møntfoden i en galakse langt, langt bort, men at skrive hvor man har sine oplysninger fra. Derfor har jeg lavet et emne (eller etikette som Blogger kalder det) der hedder credit for at få lidt samling på de ting jeg har fra andre.
   Jeg ville ikke selv bryde mig om at blive plagieret, så jeg forsøger at holde styr på alle mine kilder.


Jeg har endelig fået kastet mig ud i min første omgang cookies, selvom jeg laver glaserede honningkager til jul er dette noget helt andet. Jeg har fået bagt dem her til aftens også kan jeg jo pynte dem imorgen.
   Opskriften er en julesmåkage, men den er fin til alt muligt. Dejen er lidt uhandy bare se på mine ikke super runde cirkler, men den dufter rigtig lækkert af vanilje (dejen), er lækker sprød (kagen) og smager lækkert (kagen), men stadig neutralt.

Opskriften har jeg fra "Spis godt - Sjove kager" fra Gyldendal. Det er en lille fix bog, med et par sjove ideer til både småkager og cupcakes.
   Jeg tillader at dele denne dejlig simple opskrift med jer andre.

  250g hvedemel
    75g flormelis
1 spsk vaniljesukker (ja, det er en spsk)
  150g smør
        1 æg

Bland mel, flormelis og vaniljesukker og smuldre smørret i blandningen.
Saml hurtigt dejen med sammenpisket æg. Sæt i køleskabet i 30 min.
Rul dejen ud på et godt meldrysset bord. Udstik småkagerne.
Bag 12-14 min ved 200°C til de er sprøde og gyldne.

De originale kager hedder "Julehjerter" og giver ca. 10 stk. Men disse hjerter lægges to på hinanden med syltetøj imellem inden de bages og bagefter betrækkes de med glasur eller hvid chokolade.

Jeg vil gerne lige advare, når man nu står der og har klasket dejen sammen. Den er voldsomt fedtet og klistre til alt. Det skal den være! Man skal være meget forsigtig når man piller kagerne af bordet og kommer dem på pladen, men det giver et lækkert resultat.

lørdag den 25. juni 2011

"Pirats" og blomster



I går aftest fik jeg den glimrende idé at sætte et par film på og lave nogle flere blomster. Det blev til "Pirats of the Carribean", de to første altså, jeg ville gemme tre'eren til idag, men jeg blev opslugt af alt muligt andet og nåede det ikke. Men nu har jeg da 69* lilla, 69* lyseblå, 70 gule, 70 lyserøde, 70 hvide, 70 røde, 50 blå og 30 orange. Nu er mit problem bare at jeg ikke har flere af de seks små bøtter. Jeg fik også lavet lidt mere krymmel også nogle lyserøde blomster, som jeg skal bruge i næste uge.
   Jeg skrev igår at jeg ville fortælle hvordan jeg laver de små runde krymmelstykker, men jeg vil ikke byde nogen den nuværende billedkvalitet i en "Således/How to"-ting, så den må altså vente til jeg får min telefon igen.

*Jeg fik ødelagt én enkelt

Cupfins


Jeg har i nogen tid tænkt på hvad forskellen er på cupcakes og muffins. Nu hvor jeg alligevel var vågen googlede jeg det og fandt en interessant beskrivelse:

There might be some technical differences that a cook could tell us about, but from the consumer's point of view, the difference seems to be that a cupcake really is like a miniature cake: light in weight, sweet, and often covered with icing and decorations. It tends to be not too tall because it's texture isn't strong enough to allow for a very tall structure. It's always made with white flour as far as I know. A muffin is significantly heavier in texture and also in weight; with its cohesiveness, it can contain fruit, nuts or chocolate chips, which are not common in cupcakes. It is never iced and need not be particularly sweet. It can be made with ingredients as heavy as bran, and can be rather tall and have a large overhanging rim that doesn't threaten to fall off. (The cupcake also has a rim, but it is rather delicate and not too large.)

If you threw a cupcake against the wall, you would hear something of a "poof!" If you threw a muffin, you would hear a "thud!"

A muffin goes with coffee, a cupcake with tea. (That's a rather controversial statement, so perhaps this discussion should be moved to the controversial topics zone.) Fast food joints deal in muffins, especially in North America, but I have never seen one that sold a cupcake. Sociologically, a muffin is everyday living, whereas a cupcake is "we're getting fancy." Theoretically, a man could say, "hey honey" to his waitress while he was chewing on a muffin, but with cupcake in his mouth he could only say, "my dear." If you were writing a novel, it would be a gross literary error to substitute a cupcake for a muffin.
Citatet er fra dette her forum. Jeg kan godt lide pointen med at cupcakes er til stas og muffins er til hverdag. Med hensyn til hvem der sælger hvad rammer den jo også lige i plet.
   Jeg vil derfor rette mine cupfins til så dem til hverdag hedder muffins og dem i fest-dragt hedder cupcakes. Jeg har jo tiden for mig, de fleste andre mennesker sover jo. Min hjerne har bare ikke indset at den burde lukke ned - selvom hjerner jo arbejder mest når vi sover.

fredag den 24. juni 2011

Hygge


Jeg har gjort hvad jeg kunne ved billedet. Forhåbentlig kan det ses at jeg har lavet 3*70 små blomster (nej, det ikke stjerne) og er igang med at lave krymmel. Jeg blev inspireret af Min Kage, men jeg har lavet min lidt mindre og hvordan og hvorfor lægger jeg op som en "Således"/"How To" ting.

Jeg synes altid jeg har så mange rester af farvet fondant efter at have dækket kagen til, men det er måske fordi jeg heller vil have lidt for meget end lidt for lidt.

Fornyelse



Jeg har fornyet mig.
Jeg har fået opdateret mit design her på "Zennes Univers" og fået lavet mig en engelsk kage, cupcake og cookie blog: Sugar Iced Heart
   Dette vil nok stadig være denne blog jeg bruger mest, da det jo er en blog til alt muligt. Men jeg har da fået lagt links op til mine andre blogs, hvis der nu er nogen der bare gerne vil se billeder af kager og ikke af alt muligt andet.

Jeg har - endelig - fået lavet en inspirations liste. "28 gode blogs" ja, jeg fandt kun 28 værdige blogs på min liste (jo, jeg har siddet i dag og kigget den alle sammen igennem).

Med alt det jeg gerne vil have plads til har det tage nogle timer at få det helt som jeg vil have det. Det skal være til at overskue med vægt på det der er vigtigt - nemlig bloggen. Jeg synes selv at jeg er sluppet nogenlunde fra projektet.

Jeg må heller se at få spammet "Sugar Iced Heart" med billeder.

*Note: Kl. 21:01 - Så nu tror jeg at jeg er færdig med ombygningen. Håber jeg...

torsdag den 23. juni 2011

Skt. Hans


Jeg havde vovet mig ud mellem mennesker og insekter. Begge dele jeg ikke er særlig vild med i større mængder. Nu der var grund til at brænde ting af, så kunne jeg jo ikke bare blive hjemme.
   Jeg var i Frederiksberg Have - hvis du ikke lige kunne genkende huset i baggrunden. Der var rigtig mange mennesker, men der var da også rigeligt med plads.
   Nu skal der jo være båltaler ved sådan noget halløj, men min tålmodighed er ikke til at høre på kedelige mennesker i hele 20, mens jeg prøver at undgå at min bagdel og lå falder i søvn. Man burde nok indfører bål stand-up, så føler de flest sig i det mindste underholdt.


Jeg vil så lige skynde mig at undskylde den noget forringede billedkvalitet jeg må bude på. Min kameratelefon er til reparation - for tredje gang. Så jeg har taget en gaaaammel Motorola i brug. Billederne er bedre end jeg havde håbet for denne her, i forvejen gamle telefon, havde en uheldig badetur for nogle år siden. Jeg var imponeret over at den overlevede og det kun med det minus at man skal trykke lidt hårdt på 4tallet (som jo er 'ghi' når man sms'er).

Til sidst et stemnings billedet - bemærk den flotte himmel. For mens jeg stod og blev mere og mere irriteret over denne her båltaler der bare blev ved og ved, kom en fugl flyvende. Først troede jeg det var en due, men den så mig noget tung ud (jo, det kan man godt se det ligger i vingeslagne). Da den så lagde an til landing i træet ved siden af kunne vi - for jeg var ikke den eneste der fandt fuglen mere interessant end talen - se at det var en hejre! Den sad der faktisk ret længe og ventede. Så fløj den over i et andet træ og sad lidt og ventede, til sidst gav den op og fløj i skjul igen. Jeg siger at den ventede fordi mens den sad i de her to træer kiggede den op på scenen. Måske generede taleren den eller også ville den bare vide hvad ve alle sammen stod og gloede på.

lørdag den 18. juni 2011

Anmeldelse: Dr. O's Jordbærmousse


Hvis man kan lide billig jordbæryoghurt vil man kunne lide duften af denne mousse. Jeg tvivler på at den ved hvordan rigtige jordbær bør dufte.
   Da jeg havde rørt moussen var den efter min mening meget blød, men den kunne da holde formen, da jeg sprøjtede den ud. Efter den har været lidt i køleskabet blev det helt perfekt. Men efter en nat i køleskabet har moussen fået en lidt gummeagtig overflade, der ikke er særlig lækker at spise.
   Lige som duften smager moussen af billig jordbæryoghurt. Kunstigt og hvis man kan lide yoghurt er det sikkert også udemærket - men jeg bryder mig ikke om yoghurt.
   Der var nok mousse til at dækker 12 muffins og fylde tre hvide plastik krus halvt med mousse.


Duft
 **  
Konsistens
*** 
Smag
 ** 
Mængde
****


Jeg har ingen planer om at købe jordbær udgaven af Dr. O's KageMousse serien, men man kan jo håbe at de to andre er bedre.


*         Nej, nej, nej...
**       Lidt dårlig oplevelse
***     Ikke god, ikke dårlig.
****   Rigtig god oplevelse
***** ....No words... ...Mind blowing...

Kage nr. 20 - Jordbær-jordbær cupcakes


Da jeg forleden lave mine jordbær muffins var det jo meningen der skulle have været topping på. Så her er en ny omgang - eller den er sådan set fra igår. Jeg har brugt Dr. O's Jordbærmousse og alt mulig krymmel jeg kunne komme i nærheden af. (jeg lægger en anmeldelse op af moussen om lidt)

Kage nr. 20... Waw. Jeg kiggede lige på min blog for at se hvorlænge jeg har været igang og det er sørme 2 måneder imorgen. Og om 12 dage har jeg bagt og dekoreret i 6 måneder. Tiden flyver virkelig.

tirsdag den 14. juni 2011

Kage nr. 19 - Jordbærmuffins


Suk... Nogengang sker der bare de meste utrolig ting... Jeg havde en bundslat frostne jordbær og besluttede at komme den i min vaniljekage dej. Jeg har spist en og... Ja nummer to står her ved sidden af mig, men jeg kan ikke få mig selv til at spise den. Den DUFTER alt for godt!!! Den først smagte også godt, men duften...

De ser godt nok kedelige ud, men jeg kan ikke få mig selv til at komme noget topping på - så får jeg bare det på næsen, når jeg skal dufte til kagen.

Mens jeg ventede på at jordbærerne tøede op sad jeg og fuskede med at lave cupcake wrappers. Jeg tror jeg har fundet den rigtige formel nu. Den er lidt højere end den på billedet.

Siden jeg har sådan en fornøjelse af de her jordbærmuffins vil jeg da dele opskriften med jer. Selvom jeg måske slummede den lidt.

12 stk. Zennes Jordbærmuffins

175 g sukker blandes med
25 g smør.
2 æg tilsættes ét af gangen. Rør rigeligt imellem.
1 dl mælk,
185 g mel,
1,5 tsk bagepulver,
2 tsk vaniljesukker tilsættes.
10-20 optøede jordbær anbringes i en frostpose og masses. Klip et hul i hjørnet af poses, dette begrænser hvor store jordbær stykker der kommer i dejen.

Sæt i en forvarmet ovn på 200°C (jeg bruger over/under-varme). I min specielle ovn fik de 15-16 minutter, men jeg har sådan et stege-bage-vaskeop komfur, så min ovn er kun 2/3 af en almindelig. Start eventuelt med 2*6 minutter og vurdere derefter om der skal checkes hvert eller hvertandet minut.



En nem lille opskrift, der passer lige ned på en post-it - jeg har indersiden af en af skabslogerne klistret til med opskrifter på den måde så bliver de nemlig ikke så snavsede, som hvis de lå på bordet.

Kokos-tryllekugler


Jeg har tænkt på kager hele weekenden. Men dovenskaben længe leve! Jeg gad ikke gå hen og købe mælk - og når man står op mellem 15 og 18 giver det også et lidt begrænset tidsrum. Til gengæld går jeg heller ikke i seng før en 5 om morgen helst senere.
   Det er dog ikke det eneste der holder mig fra at bage. Det er lidt en forbandelse tror jeg. Jeg bor sammen med min kæreste, som ikke rigtig kan lide kage. Jeg har godt nok boet her på Nørrebro i næsten tre år, men jeg kender ikke nogen, der kan komme og hjælpe mig med at spise alt det kage jeg får bagt - og det er bare ikke sundt at spise alle kagerne helt selv.
   Her til aften måtte jeg nu alligevel lave et eller andet. Så jeg kastede nogle kokos-tryllekugler sammen. Det gode er at de er kolde! Det jo ikke dårligt i det her vejre.
   Jeg måtte bare dele dette herlig billed som følger med opskriften. Jeg arvede denne "Anders And's kogebog" efter min morbror, men jeg har ikke kunne give slip på den selv - jeg er nok for meget af en Disney-fanatiker til at give den slags væk. Der er da også nogle gode opskrifter i.
   Jeg laver normalt kun de her til jul, men al denne "Cake Pop" hype får mig til at tænke på havregrynskugler - de ligner altså havregrynskugler på pinde - og nu skulle det altså være.

lørdag den 11. juni 2011

Anmeldelse: Tangled (DVD)

Disney
I mandags fik jeg købt Tangled Disney Klassiker guldnr. 50 - lidt af en milepæl. Jeg så filmen i 3D i biffen tilbage i februar og det var en oplevelse. Film er stadig god selvom der ikke er storskærm og 3D briller. Jeg fik først set den på dansk her til aften, derfor skriver jeg først nu.
   Den dansk udgave er ganske udemærket, den er ikke blandt de dårlige oversættelser. Jeg vil holde mig til den engelske fremover.
   Historien er gennemført. Den giver en god forklaring til hvorfor Rapunzel ikke får klippet sit hår, hvorfor hun er gemt væk i tårnet og hvorfor hun vælger at forlade det. Hun er en af de der stærke Disney Prinsesser, jeg vil sige hun er i samme 'båd' som Ariel, hun vil gerne udforske noget fremmed og trodser en forælder for at følge sin nysgerrighed. Jeg kan rigtig godt lide at dyrerne ikke taler, men stadig kan være del af historien, en Disney-ting som jeg er rigtig glad ved. Maximus og Pascal giver nogle gode komiske indslag, specielt Maximus skruer charmen på og hans meget anti-hestede opførsel er underholdende. Lanterne scenen var ikke lige så magisk herhjemme som den var i biffen, men sådan er det desværre når man går fra den helt store skærm og ned i et par og tyve tommer og der ikke længere er 3D.
   Tiana er stadig min yndlings prinsesse, men Rapunzel er et godt nyt medlem af 'Disney's Princess'
Disney
  Jeg var lidt overrasket over at der på DVD'en er engelsk, norsk, dansk og græsk... Det virker lidt besynderligt, men ikke videre vigtigt. Jeg har overvejet at se filmen på græsk, kunne være underholdende.
   Menuerne er til at finde rundt i, men kedelige at se, der er ikke meget andet at sige om dem.
   Ekstra materialet (Ex M) er noget.... mangelfuldt? Jeg nød den count-down de havde lavet over de 50 klassikere. Men i deres liste er Dinosaur nr. 39 og The Wild (vores nr. 46) er ikke med. Lidt besynderligt. The Wild var ikke et mesterværk, men jeg syntes det var et skridt i den rigtige retning efter Chicken Little - som jeg fandt forfærdelig! Så jeg ønsker mere Ex M, når de laver en Diamond Edition på et tidspunkt.
   Deres Sneak Peaks var en af de ting jeg nød mest af Ex M, det er altid hyggeligt at kunne sidde og glæde sig til hvad der kommer af nyheder i den nærmeste fremtid. Specielt Winnie the Pooh glæder jeg mig til, det virker som en film der vender tilbage til sin originale form, men bogen og den simple stemning. Musikken der var sat til var ganske rørende, jeg er godt nok ekstra meget følsom for tiden, men det var virkelig et vidunderligt valg.
Disney
   Coveret er lavet i genbrugsplast og er meget blød i det også er det gennemsigtigt - ikke mørkeblåt som alle andre Disneyfilm - det ser underligt ud når den står sammen med resten af samlingen. Coverets forside er lidt kedeligt efter min mening, det siger selvfølgelig det det skal sige om filmen, men jeg har ikke den store lyst til at sidde og kigge på det. Den dansk titel bryder jeg mig ikke om. 'Indviklet' var en bedre titel selvom den mangler noget vigtigt - et g.

Det er først gang at jeg laver en anmeldelse af en film på min blog, så her er hvordan mine stjerner skal tolkes:

*         Nej, nej, nej...
**       Lidt dårlig oplevelse
***     Ikke god, ikke dårlig.
****   Rigtig god oplevelse
***** ....No words... ...Mind blowing...


Film
****
DVD
*** 
Ex M
*

torsdag den 9. juni 2011

Mousse fra Dr. O


Jeg var i Føtex idag og på en kvartpalle i et hjørne stod disse her og gemte sig. Nogen derude der har prøvet dem??
   Jeg skal selvfølgelig nok lægge min vurdering ud, når jeg får prøvet dem af, men kunne kunne være rart at have sådan et par i skabet til et af de der øjeblikke, hvor der bare skal ske et eller andet i køkkenet. Pulveret skal tilsættes letmælk og ikke andet. Det skal ikke engang i køleskabet inden man kan bruge det, sådan som kagecreme. Det bliver spændende.

søndag den 5. juni 2011

Kage nr. 18 - Testmuffins


Igår fik jeg taget mig sammen til at bage nogle flere forsøgsmuffins. Det blev til tre forskellige.

Rød - Hvidtoblerone - Udemærket.
Blå - Toms Mælkchokolade - Rigtig lækkert.
Grøn - Daim - Udemærket.

Der var heldigvis ingen af chokoladerne, der smeltede fast på papiret - det gjorde fudgen nemlig sidste gang. Jeg ved nu med sikkerhed, at vaniljemuffin opskriften bliver en fast i min kagemappe.