mandag den 15. juli 2013

Prinsessefest: Marina's rompopcakes

Dette er første gang jeg har lavet popcakes. Jeg var nødtil at bage en kage til projektet, da jeg ikke lige gemmer alle mine rester. Det hele var på slum, men forholdet mellem delene kommer også helt an på hvor meget romsmag man vil have.
   Jeg smulrede chokoladekagen og blandede den med blødt smør og flormelis. Herefter tilsatte jeg romessensen, denne kunne med sikkerhed være gjort før flormelis og smør. Jeg måtte tilsætte mere og mere flormelis og romessense til konsistensen og smagen var passende.
   Kuglerne blev trillet og sat i køleskabet. Det var ikke mig selv der kom chokolade og pynt på, men det virkede som om at 'dejen' ikke så gerne ville blive på pinden, ihvertfald ikke når den skulle stå op. De fleste makkede dog ret til sidst.

torsdag den 11. juli 2013

Prinsessefest: Kageopsats

Fin er den, specielt med kager på. Men når festen er slut kommer problemet. Hvad skal man gøre af alle de kageopsatser? De fylder jo helt vildt.


Derfor afprøvede vi denne vandbaserede universallim. Den holder fint når den har tørret to dage eller mere, når man er færdig kan man med nogle, fx. plastisk fordi det giver sig, skille dem ad uden vand.
   Limen kan vasket af med varmt vand. Det er lidt som det lim, de bruger til at sætte ting fast på ugeblade, det der klæbrige og elastiske stads. Vil tingene ikke give slip på hinanden hold dem under varmt vand, limen bliver igen hvid (før var den gennemsigtig) og delene kan hives fra hinanden.
Således! og blomsterne blev ikke engang våde. Nu kan fadene og glasset pakkes væk uden at optage en mængde plads og vente på Halloween, hvor der kommer noget mere passende i glasset, som dekoration.

Prinsessefest: Belle's, Anastasia's og Mérida's småkager


Disse tre kager er den samme dej, men forskellige former og pynt.

Mérida's, der blev lavet til målskiver ved at bruge to-delt dej hvor den ene del var farvet, blev bagt med målskivemønster. Planen havde været at være komme chokolade på bagsiden, men vi nåede det ikke.

Anastasia's, der var bagt i sommerfugleform, blev pyntet med Royal Icing og enkelte med perlesukker (glemsomheden satte lige midlertidigt ind). De fik en pift med perle-spray inden de kom på bordet.

Belle's, der var runde, basis 'hvid' med bølgekant, den fik en hvidbund og min medarrangør tegnede roser på småkagerne med rød og grøn Royal Icing.

Opskriften:

250g hvedemel
75g flormelis
1 spsk vaniljesukker (ja, det er en spsk)
150g smør
1 æg

Bland mel, flormelis og vaniljesukker og smuldre smørret i blandningen.
Saml dejen med sammenpisket æg. Sæt i køleskabet i 30 min.
Rul dejen ud mellem to fryseposer, der er klippet op. Udstik småkagerne.
Bag 12-14 min ved 200°C til de er sprøde og gyldne.

Disse småkager er geniale, da de holder formen, man har udstykket dem i.



Opskriften har jeg fra "Spis godt - Sjove kager" fra Gyldendal. Det er en lille fix bog, med et par sjove ideer til både småkager og cupcakes.
Jeg tillader at dele denne dejlig simple opskrift med jer andre.

Belle's roser











Anastasia's sommerfugle, øverst.
Rapunzel's cookies, midten
Xena's cupcakes, nederst

mandag den 8. juli 2013

Prinsessefest

Puha! Denne prinsesse er ved at være klar til at dele ud af sin oplevelse ved den royale begivenhed.

Først et overblik. Bordet og rummet.

Jeg fik ikke selv taget nogen billeder, så jeg har lånt fra dem der havde tiden til det.


Over den kommende tid vil jeg dele ud af opskrifter og erfaringer.