lørdag den 11. juni 2011

Anmeldelse: Tangled (DVD)

Disney
I mandags fik jeg købt Tangled Disney Klassiker guldnr. 50 - lidt af en milepæl. Jeg så filmen i 3D i biffen tilbage i februar og det var en oplevelse. Film er stadig god selvom der ikke er storskærm og 3D briller. Jeg fik først set den på dansk her til aften, derfor skriver jeg først nu.
   Den dansk udgave er ganske udemærket, den er ikke blandt de dårlige oversættelser. Jeg vil holde mig til den engelske fremover.
   Historien er gennemført. Den giver en god forklaring til hvorfor Rapunzel ikke får klippet sit hår, hvorfor hun er gemt væk i tårnet og hvorfor hun vælger at forlade det. Hun er en af de der stærke Disney Prinsesser, jeg vil sige hun er i samme 'båd' som Ariel, hun vil gerne udforske noget fremmed og trodser en forælder for at følge sin nysgerrighed. Jeg kan rigtig godt lide at dyrerne ikke taler, men stadig kan være del af historien, en Disney-ting som jeg er rigtig glad ved. Maximus og Pascal giver nogle gode komiske indslag, specielt Maximus skruer charmen på og hans meget anti-hestede opførsel er underholdende. Lanterne scenen var ikke lige så magisk herhjemme som den var i biffen, men sådan er det desværre når man går fra den helt store skærm og ned i et par og tyve tommer og der ikke længere er 3D.
   Tiana er stadig min yndlings prinsesse, men Rapunzel er et godt nyt medlem af 'Disney's Princess'
Disney
  Jeg var lidt overrasket over at der på DVD'en er engelsk, norsk, dansk og græsk... Det virker lidt besynderligt, men ikke videre vigtigt. Jeg har overvejet at se filmen på græsk, kunne være underholdende.
   Menuerne er til at finde rundt i, men kedelige at se, der er ikke meget andet at sige om dem.
   Ekstra materialet (Ex M) er noget.... mangelfuldt? Jeg nød den count-down de havde lavet over de 50 klassikere. Men i deres liste er Dinosaur nr. 39 og The Wild (vores nr. 46) er ikke med. Lidt besynderligt. The Wild var ikke et mesterværk, men jeg syntes det var et skridt i den rigtige retning efter Chicken Little - som jeg fandt forfærdelig! Så jeg ønsker mere Ex M, når de laver en Diamond Edition på et tidspunkt.
   Deres Sneak Peaks var en af de ting jeg nød mest af Ex M, det er altid hyggeligt at kunne sidde og glæde sig til hvad der kommer af nyheder i den nærmeste fremtid. Specielt Winnie the Pooh glæder jeg mig til, det virker som en film der vender tilbage til sin originale form, men bogen og den simple stemning. Musikken der var sat til var ganske rørende, jeg er godt nok ekstra meget følsom for tiden, men det var virkelig et vidunderligt valg.
Disney
   Coveret er lavet i genbrugsplast og er meget blød i det også er det gennemsigtigt - ikke mørkeblåt som alle andre Disneyfilm - det ser underligt ud når den står sammen med resten af samlingen. Coverets forside er lidt kedeligt efter min mening, det siger selvfølgelig det det skal sige om filmen, men jeg har ikke den store lyst til at sidde og kigge på det. Den dansk titel bryder jeg mig ikke om. 'Indviklet' var en bedre titel selvom den mangler noget vigtigt - et g.

Det er først gang at jeg laver en anmeldelse af en film på min blog, så her er hvordan mine stjerner skal tolkes:

*         Nej, nej, nej...
**       Lidt dårlig oplevelse
***     Ikke god, ikke dårlig.
****   Rigtig god oplevelse
***** ....No words... ...Mind blowing...


Film
****
DVD
*** 
Ex M
*

Ingen kommentarer: