torsdag den 22. august 2013

Opskrift: Marshmallow Frosting


Jeg kender egentlig opskriften fra 'Decorating cakes & cookies'  af Annie Rigg, men jeg har fået forlagt opskriften. Heldigvis er Google jo min ven, så jeg fandt den heldigvis igen - og så kom jeg også til at glæde mig til jul.

250g sukker
1 spsk vand
4 æggehvider

Ingredienserne varmes op i simrende vandbad (jeg bruger min vandbadsinsats fra IKEA til formålet). Pisk langsomt indtil sukkeret er opløst. Opløsningen skulle gerne se skummet ud. Varm opløsningen op til mindst 60°C.
Hæld opløsningen over i en skål, hvor den piskes ved middel hastighed, indtil den er stiv nok til at stå i små toppe. (Annie mener at dette tager 3 min, men det er ikke min erfaring, måske 5-6 min måske?)

Frostingen skal kommes på muffins'ne med det samme, da den stivner/får en hinde ganske hurtigt. Jeg kunne lave 36 muffins om til cupcakes med denne portion. Frostingen kan sagtens farver.

Ingen kommentarer: