torsdag den 18. oktober 2012

Anmeldelse: Blodsøstre


Blodsøstre – Blodets Bånd Bind I
Pernille Eybye – Tellrups Forlag

Fra forlaget:
For de fleste er det en drøm at forblive ung for evigt– men for 18-årige Kassie er det en forbandelse.

For tyve år siden blev hun trukket op af floden med bidmærker på halsen, og siden da har den smukke vampyr søgt sandheden om sit tidligere liv.

Da Kassie møder Leo, kommer hun et skridt nærmere sin fortid, for i hans øjne ser hun et glimt af noget genkendeligt.

Men det går hurtigt op for Kassie, at Leo også har en mørk hemmelighed …

Blodsøstre er første bind i serien Blodets Bånd

– en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.




To ting havde denne bog i mod sig fra starten. Første der der det at jeg har lidt et dobbelt forhold til vampyr bøger. Jeg har siden teenageårene været fascineret af vampyrer, men ikke fordi jeg ville være en. Jeg ville heller være vampyrjæger - gerne også varulv. Der er mange vampyrbøger på markedet i forskellige kvalitet og stilart. Jeg er selv hooked på ”True Blood” (Sookie Stackhouse bøgerne) og Twilligt, men det er ikke en genre jeg går efter.

Den anden ting jeg normalt går en stor bue udenom er danske forfatter. Spørg mig ikke hvorfor, måske er det et lev fra alle de – efter min mening – dårlige danske romaner jeg har tvangslæst i folkeskolen, men jeg ved det ikke med sikkerhed.

Dog må jeg sige at bogen hurtigt kom i gang og blev spændende. Kassie er en interessant karakter og hendes søstre er ekstra krydderi til historien.

Historien er godt skrevet og virker original, forfatteren har sin egen idé om vampyrer, deres evner og svagheder. Det lykkes udmærket at bringe vampyren ind i den moderne tid.

Den parallelle historie om Zan bliver ikke på noget tidspunkt bundt ind til det andet man hører om, hvilket er lidt fusterende, når så bogen slutter.

Spændingen bevares til det sidste, dog må jeg nok indrømme at slutningen skuffede mig, den lægger for meget op til toeren. Plottet i denne første bog virker ikke afslutte ikke engang semi-afsluttet. Bogen var dog stadigvæk en rigtig god oplevelse, selvom man sidder og føler sig lidt snydt, når man vender sidste side. Havde jeg kunne sige halve stjerne havde den været en tre-en-halver, da den ligger over middel, men slutningen trækker den ned.



Historien 
**** 

Karaktererne
**** 

Originalitet 
*** 

Samlet 
**** 



* Nej, nej, nej...

** Lidt dårlig oplevelse

*** Ikke god, ikke dårlig.

**** Rigtig god oplevelse

***** ....No words... ...Mind blowing...

Ingen kommentarer: