Viser opslag med etiketten Disney. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Disney. Vis alle opslag

tirsdag den 25. december 2012

Glædelig bagjul.... Nu skal der gøres klar til årets sidste og største fest!

Julen er en særlig tid, for mig er den muligvis kun overgået af nytåret.

Jeg har surfet og surfet på nettet for at finde inspiration til nytårspynten og udvalgt har været horribelt!

Min planlægning starter allerede i august/septemper, hvor jeg begynder at surfe efter færdiglavet pynt ala noget jeg har set til et arrangement på min arbejdsplads. Det lykkedes ikke helt som jeg havde håbet. Derfor besluttede jeg mig for at det kunne jeg lave bedre og billigere selv! Såedes startede jeg mine indkøb til pynt tilbage i september. Det var også i septemper at jeg valgte tema farven, der i år er grøn, helst lysegrøn i en metallisk farve, men anden grøn kan også gå.

I julen løb jeg på hjemmesiden: Spoonful, dette er en side lavet af Disney, jeg kom der egentlig for at se på julepynt jeg selv kunne printe ud, men faldt over nytårs tingene ganske hurtigt. Jeg har allerede printet, klippet og klistret Disco-Mickey, jeg bør dog pointere at 2013 er lavet forkert, men det kan ordnes forholdsvis let med et billedredigerings program (selv med paint).
   Jeg har også allerede printet og klippet Mickey&Minnie-banner.
   Det sidste banner jeg er rigtig, rigtig glad ved, da jeg har kunne tilpasse farven til mit tema, desværre har jeg ikke kunne finde den igen på siden, hvilket jeg er ret ked af, da jeg gerne ville dele den med jer, der måske ikke lige er de store Disney fans.
   Jeg vil bestræbe mig på at dele en ny slags pynt hverdag henover de kommende dage, hvis nu der var nogen der sad og mangle noget billigt pynt - eller bare gerne vil gøre det selv selv.
   Her er ihvertfald det første tip, hvis man kan lide Disney, hent disse printables og få dem printet, klippet, klistret og trukket på snor.
    Jeg er blevet ret glad ved tanken om banner med skriftlige beskeder, jeg vil da også lave et selv, når jeg kommer hjem og igang. Banneret er helt klart noget jeg vil tage til mig nu og i fremtiden.

Imorgen bliver indlægget måske lidt sent på den, da jeg skal til julefrokost og gerne hjem til mig selv igen. Men jeg skal gøre mit ypperst.

tirsdag den 18. december 2012

9 film til juletiden

Jeg elsker film og specielt ved juletid har jeg visse favoritter.

Muppets A Christmas Carol


Dette er for mig en af de vigtigst julefilm i min samling. Jeg elsker sangene og ikke mindst Michael Caine, som Scrooge. Det er en tidløs historie og Muppets gør Charles D. ære med deres fremførsel.


Love Actually


Dette er en film jeg gerne se i november, da den begynder 5 uger før jul. Jeg elsker hvordan man følger en mængde mennesker der kender hinanden på kryds og tværs. Hvordan de takler de gode og dårlige ting der sker for dem i de fem uger (seks uger med de sidste fra lufthavnen).


Last Holiday


En dejlig livsbekraftende film - specielt for os der elsker mad. Queen Latifah er en af mine yndlings skuespiller og hun gør det utrolig godt i denne film.

The Holiday


Endnu en smuk historie og en af de ting jeg elsker aller mest ved den er musikken. Det lyder måske tåbeligt, men jeg falder pladask for Jack Blacks karakter, der indlever sig så utroligt i film musikkens gave.


Dyrelægens Plejebørn


Den dansk klassiker, jeg kan huske den fra jeg var helt lille. Specielt juletræs hjembringen gennem Lapland bringer et smil på min læbe.

Barbie: A Christmas Carol


En lidt anderledes fortolkning af Charles D.'s klassiske historie men en god en af slagsen. Desuden har jeg bare en glæde ved Barbie filmene, der i deres enkelthed tiltaler mig.

Polarexpress


En for mig episk historie om at finde julen og holde fast ved det. For det er det julemanden står for, ihvertfald for mig.

Beauty and the Beast - The Enchanted Christmas


En hver der har læst bare lidt af min blog ved hvor glad jeg er for Disney Princesses. Denne søde historie er også en af julen varmende oplevelser. Der er hyggeligt (og uhyggelige) nye figure at møde og magi.

Winter Wonderland


Denne film er hyggelig at sætte på, når man laver andre ting, den har små søde julehistorier, der varmer om hjertet.



Her var så altså ni gode julefilm, jeg altid prøver at finde tid til at se, selvom det kan være svært.

mandag den 10. december 2012

Pynt alle vegne

Jeg gik jo for to uger siden igang med at pynt op. Jeg har da også været færdig længe, men da jeg har ret travlt med arbejde og projekt, ja og julen, så kommer billedet lidt sent.

Jeg holder mig noget af en Disney stemning i år. Jeg har fået min mors udskæringer af Minnie og Mickey med nisserhuer. Jeg har også arvet en masse af min mors gamle perleting. Jeg har altid været super glad ved de to nisseskeer, der nu hænger og pynter på mit køleskab.

Jeg har også føjet en flot julekugle til samling, der har Minnie og Mickey der pynter juletræ. Af min super søde nabo har jeg fået Tiana som juleophæng. Jeg er ovenud lykkelig og skal på fredag ind i DisneyStore og se om jeg har råd til hele prinsesse flokken.
Her er så den færdig juledekoration. Jeg troede ellers at den ville være en naturtro dekoration, men sådan som det har sneet så voldsomt de sidste mange dage, må jeg sande, at den slet ikke ligner det der ligger udenfor mit vindue.


Jeg vil ønske  Glædelig Jul  jeg skal bestræbe mig på at updater med alt det jeg laver i julen af kreative ting.

torsdag den 11. oktober 2012

Så faldt jeg i...

Så skete det uundgåelige, jeg fik købt årets første julepynt. Først mandag i IKEA det mest jeg købte var dog til adventsgaver til min mor. Det blev til lidt gave papir - der mest er til kagefade. Julekuglerne, der er cupcakes kunne jeg dog ikke stå for. Nu da der var slået hul på bylden købte jeg også prinsesse julekugler, som jeg har prøvet at overtale mig selv til at købe de sidste par år. Jeg er dog ikke tilfreds med de udvalgte billeder. Aurora er okay, men ikke Snehvide og Askepot, de er ikke super julede...

lørdag den 11. juni 2011

Anmeldelse: Tangled (DVD)

Disney
I mandags fik jeg købt Tangled Disney Klassiker guldnr. 50 - lidt af en milepæl. Jeg så filmen i 3D i biffen tilbage i februar og det var en oplevelse. Film er stadig god selvom der ikke er storskærm og 3D briller. Jeg fik først set den på dansk her til aften, derfor skriver jeg først nu.
   Den dansk udgave er ganske udemærket, den er ikke blandt de dårlige oversættelser. Jeg vil holde mig til den engelske fremover.
   Historien er gennemført. Den giver en god forklaring til hvorfor Rapunzel ikke får klippet sit hår, hvorfor hun er gemt væk i tårnet og hvorfor hun vælger at forlade det. Hun er en af de der stærke Disney Prinsesser, jeg vil sige hun er i samme 'båd' som Ariel, hun vil gerne udforske noget fremmed og trodser en forælder for at følge sin nysgerrighed. Jeg kan rigtig godt lide at dyrerne ikke taler, men stadig kan være del af historien, en Disney-ting som jeg er rigtig glad ved. Maximus og Pascal giver nogle gode komiske indslag, specielt Maximus skruer charmen på og hans meget anti-hestede opførsel er underholdende. Lanterne scenen var ikke lige så magisk herhjemme som den var i biffen, men sådan er det desværre når man går fra den helt store skærm og ned i et par og tyve tommer og der ikke længere er 3D.
   Tiana er stadig min yndlings prinsesse, men Rapunzel er et godt nyt medlem af 'Disney's Princess'
Disney
  Jeg var lidt overrasket over at der på DVD'en er engelsk, norsk, dansk og græsk... Det virker lidt besynderligt, men ikke videre vigtigt. Jeg har overvejet at se filmen på græsk, kunne være underholdende.
   Menuerne er til at finde rundt i, men kedelige at se, der er ikke meget andet at sige om dem.
   Ekstra materialet (Ex M) er noget.... mangelfuldt? Jeg nød den count-down de havde lavet over de 50 klassikere. Men i deres liste er Dinosaur nr. 39 og The Wild (vores nr. 46) er ikke med. Lidt besynderligt. The Wild var ikke et mesterværk, men jeg syntes det var et skridt i den rigtige retning efter Chicken Little - som jeg fandt forfærdelig! Så jeg ønsker mere Ex M, når de laver en Diamond Edition på et tidspunkt.
   Deres Sneak Peaks var en af de ting jeg nød mest af Ex M, det er altid hyggeligt at kunne sidde og glæde sig til hvad der kommer af nyheder i den nærmeste fremtid. Specielt Winnie the Pooh glæder jeg mig til, det virker som en film der vender tilbage til sin originale form, men bogen og den simple stemning. Musikken der var sat til var ganske rørende, jeg er godt nok ekstra meget følsom for tiden, men det var virkelig et vidunderligt valg.
Disney
   Coveret er lavet i genbrugsplast og er meget blød i det også er det gennemsigtigt - ikke mørkeblåt som alle andre Disneyfilm - det ser underligt ud når den står sammen med resten af samlingen. Coverets forside er lidt kedeligt efter min mening, det siger selvfølgelig det det skal sige om filmen, men jeg har ikke den store lyst til at sidde og kigge på det. Den dansk titel bryder jeg mig ikke om. 'Indviklet' var en bedre titel selvom den mangler noget vigtigt - et g.

Det er først gang at jeg laver en anmeldelse af en film på min blog, så her er hvordan mine stjerner skal tolkes:

*         Nej, nej, nej...
**       Lidt dårlig oplevelse
***     Ikke god, ikke dårlig.
****   Rigtig god oplevelse
***** ....No words... ...Mind blowing...


Film
****
DVD
*** 
Ex M
*