Jeg har været væk længe. Det gode ved at blogge er, at man altid kan komme tilbage. Ja, helt væk har jeg faktisk ikke været, da jeg bruger min blog som opskriftsbog, men jeg har ikke postet noget.
Der er sket så meget og fra tid til anden er det rart at sætte ord på hvad der er overgået en.
Man har alle mulige planer her i livet. Hvad gør man så når intet går ens vej? Jeg måtte opgive at gøre min kandidat færdig, efter fire forsøg med indtil flere sygemeldinger imellem. Jeg er ikke typen, der kan lide at lade ting være ufærdige, men én gang skulle jo være den første.
Det var en svær pille at sluge, specielt da det betyder, at jeg aldrig bliver gymnasielærer som jeg gerne ville. Jeg fik dog ikke længe til at sørge over mit tab. Der gik omkring en måned også sagde min krop fysisk stop. Rygsmerter, der gjorde det umuligt at sidde op, i starten var det så slemt at jeg ikke kunne vende mig i sengen.
Det har taget over halvandet år for den lægelige vurdering at jeg er slidt. Jep, 31 år og nedlagt af slidtage. Det er ikke gigt relateret eller prolapser, som længe var teorierne. Jeg er slidt og må finde frem med udsigten til at det kun går ned af bakke herfra.
Jeg har måtte opgive kagerne helt nu, jeg har ingen chance for at rulle fondanten ud. Jeg laver stadigvæk mindre projekter til højtiderne, min erfaring omkring forberende arbejde og nedfrysning af kager hjælper virkelig der. Jeg savner dog de større projekter, hvor jeg modelerer figurer og mængder af pyntedele.
Jeg har savnet mit skrivebord noget så forfærdeligt. Jeg er oppe på at kunne sidde en time, for så at skulle slappe af nogle timer. Jeg bruger disse timer på at lave kort og video med de optagelser jeg laver af processen.
Jeg har siden teenage tiden været fascineret af video-skabelsesprocessen. Det bringer mig glæde at kunne vende tilbage til YouTube. Det kan virke mærkelig, men vi nyder alle forskellige ting. Jeg har lagt min seneste video ind her i videoen.
Jeg håber at kunne poste flere oplæg i den kommende fremtid, men man skal selvfølgelig aldrig love noget man ikke kan holde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar