fredag den 2. august 2013

Prinsessefest: Mira's skumfiduser

Ja, roligt men sikkert kommer opskrifterne. Man skal jo ikke stress alt for meget her i varmen.

Det var ikke mig der lavede skumfiduser (ja, der var faktisk nogen af desserterne jeg ikke havde del i), så det er mest af alt opskriften der kommer her.

Opskriften er fra River Cottage og skulle give 60 stk:

1 spsk flormelis
1 spsk majsmel
125 + 250 ml vand
25 g gelantine pulver (jeg mener dog at min veninde brugte husblas)
2 æg
500 g sukker
Frugtfarve/pastafarve
evt. smagsstof

vegetabilsk olie (til bageform og kniv/udstikker)

Sigt flormelis og majsmel sammen. Smør formen (20cm bradepande) med lidt olie og drys en smule af flormelis/majsmels blandingen over det hele (ellers klister dejen fast til formen).
Kog de 125 ml vandet. hæld det over i en skål og tilsæt gelantine pulveret. Rør til opløst. Tilsæt farve, hvis ønsket.
Kom ægge hviderne i en skål.
Tilsæt sukker til de 250 ml vand blandingen og opløs fuldstænding. Kog blandinden til 122°C - brug sukkertermometer. Sluk med det samme. Anbring siruppen i et glas med varmt vand.
Pisk æggehviderne stive.
Bland gelantine og og sirup med en træske.
Pisk æggehviderne ved lav hastighed mens siruppen tilsættes i en tynd stråle (hvis man ikke har en rørermaskine anbefales det at være to om denne del). Pisk til blandingen er tyk.
Hæld massen i formen og lad stå køligt, men ikke i køleskab i 1-2 timer.
Strø flormelis/majsmels blandingen på et skærebræt, vand massen op her på. Olier kniven/udstikkeren skær/udstik stykkerne. Alle overflader af stykkerne skal drysses med flormelis/majsmels blandingen.

Note: Jeg brød mig ikke om skumfiduserne der var vend i majsmel, så vi prøvede kun med flormelis og det virkede også fint. Skumfiduserne fungerede ikke så godt til at grille, de karmeliserede ikke udenpå, men blev dog bløde inden i.

Det lyserøde og blå bjerg mellem de to opsatser er skumfiduserner, dag stadig pakket ind i film. De lyserøde var med den 'naturlige' smag, mens de blå var tutti frutti.


Ingen kommentarer: