tirsdag den 18. december 2012

Juleknas


Skal man gøre noget.... skal det gøres i stor stil. Det er ihvertfald den devise jeg lever efter når det kommer til Vancouverkager, der er min yndings småkage. Det er desværre også den eneste slags jeg har fået lavet i år. Tilgengæld er der i masse vis af dem - til stor glæde til min hund, naboer og senere familie.

Kagerne er aller best med chokolade på, desværre er der ikke megen bordplads at gøre med. Skulle jeg have ordnet alle kagerne ville det nok have krævet fire hvis ikke fem hold mere.

Jeg laver også altid mandelsplits i chokolade - i år i fine orme fra Netto. Der er også et par stykker med cornflakes og nogle med rosiner. Det har dog vist sig, at chokoladen ikke er trængt helt ned i bunden, desværre.

Sidst men ikke mindst er der marcipanen. Jeg er blevet meget tilfreds med resultat. Det er helt sikkert noget jeg vil gøre igen, måske endda denne jul.


Sidst men ikke mindst lidt af det julepynt jeg har fået lavet i år, det er ikke meget, men det betyder meget for mig. Folk derude griner måske. Men jeg blev mindet om hvor vigtigt det er at stå ved den man er. Den 14. december var det nemlig "Wear Star Wars, Share Star Wars Day". En dag hvor man viser sin nørdethed og slår et slag mod mobning, der startede traditionen for tre år siden. En mor fortale at hendes lille pige blev mobbet af drengene på hendes skole fordi hun var Star Wars fan og fans fra hele verden stimlede sammen for at støtte familien.

Ingen kommentarer: